Inviterer til dialog

Inviterer til dialog

Socialdemokratiet med på Kæmpernes Marked på lørdag

ARRANGEMENT: På lørdag den 31. maj vil Socialdemokratiet igen være til stede på Kæmpernes Marked foran Hvidovre rådhus, klar til en dag fyldt med samtaler og samfunds-engagement. Partiet inviterer alle til at deltage i en åben dialog om de emner, der betyder noget i hverdagen. I Socialdemokratiets telt vil der være mulighed for at prøve kræfter med det populære velfærds-lykkehjul og få en god snak med på vejen.

– Hvad fylder i dit liv lige nu? Er det, hvordan vi sikrer værdig ældrepleje og nem adgang til plejeboliger og hjemmehjælp? Er det børnenes hverdag i daginstitutioner og folkeskoler? Eller er det nærmiljøet – grønne områder, idrætsfaciliteter og trygge lokalsamfund – der ligger dig på sinde?

– Vi tror på, at politik starter dér, hvor mennesker mødes. Ikke bag lukkede døre, men midt i livet – på markedspladser, i samtaler, og når vi tør stille spørgsmålet: Hvad er vigtigst for dig? Så kom og få en snak med os på lørdag, lyder det fra Socialdemokratiet i Hvidovre.

Foto: Arkiv foto fra en tidligere Kæmpernes Markedsdag.

red
menu
menu