Johnnys Bodega med i "Kongerigets Stamsteder"

 Johnnys Bodega med i "Kongerigets Stamsteder"

Det lokale værtshus med i ny bog

"Kongerigets Stamsteder!" er titlen ny stor bodega-bibel på over 650 sider. Den nye bog portrætterer flere end 100 af Rigsfællesskabets brune åndehuller i ord og billeder i en coffee table bog på over 3 kg, og her er - den ikke så alderstunge - men alligevel legendariske "Johnny’s Bodega" i Hvidovre naturligvis med.

I bogen besøger fotograf Valdemar Ren sammen med skribent Oliver Bodh det hæderkronede Johnny's, og det går ikke stille for sig. Her finder vi ud af, hvorfor Johnny's er et 2. hjem for mange af de lokale stamgæster, og hvorfor det af mange af dem kaldes for deres ’dagligstue’. Og så afsløres også identiteten bag et par øgenavne fra bodegaen.

I bogen besøges 120 af kongerigets mest mindeværdige værtshuse, hvor 19 lokale værtshusentusiaster har besøgt og skildret deres lokale åndehuller på deres helt egen måde.

Bogen er udgivet den 4. december 1023 på forlaget Salvador Books. Pris kr. 550,-.

 

 

m