Jul hos Peddersen

Jul hos Peddersen

Hyggelig juleforestilling Peddersen og Findus for de mindste på Teater Vestvolden

ARRANGEMENT: På lørdag 20. december kl. 11 & 13 på Teater Vestvolden, Hvidovrevej 241, er der hyggeligt musikteater for børn 4-9 år og deres voksne, når Peddersen og Findus kommer på besøg.
Da sneen lillejuleaften endelig holder inde, forstuver Peddersen foden så han ikke kan støtte på den. Nu kan de hverken hente træet i skoven, varerne hos købmanden, eller kassen med julepynt på loftet.
Jul uden juletræ og julemad.. og med bare to små gaver??
Væbnet med guitarer og forhåndenværende køkkengrej, kaster kammeraterne Niclas og Morten sig ind i Peddersen og Findus’ Kamp for en glædelig jul!
De kommer langt med opfindsomhed og nøjsomhed. Naboer og publikum hjælper dem det sidste stykke!

Det er dejligt at hjælpe hinanden, at glæde hinanden. At skabe noget sammen. At give og at tage imod. At lege og synge sammen. Det er dejligt - livsnødvendigt simpelthen! Kan det blive mere julet?

De medvirkende er Morten Nørby, Niclas Knudsen

Billetter kan købes på Teater Vestvoldens hjemmeside.

 

menu
menu