Julekoncert med Nordic Singers

Julekoncert med Nordic Singers

Festlig og folkelig julekoncert for hele familien i Strandmarkskirken

ARRANGEMENT: På lørdag den 6. december kl. 15 kan man tage familie og venner med i Strandmarkskirken, og giv dem den hyggeligste oplevelse med skøn julemusik.

Nordic Singers har flere gange optrådt i Strandmarkskirken med populære Nytårskoncerter. De fire professionelle sangere Randi Gislason, Cecilia Hjortsberg, Magnus Gislason og Hans Lawaetz, og deres 5 mands store orkester ledet af Pianist Knud Rasmussen, strygere fra Det Kgl. Kapel og rytmiske musikere, har bl.a. optrådt på Operaen med deres juleshow.
En lang perlerække af kendte danske og engelske julesange i flotte arrangementer tryller magiske og musikalske øjeblikke frem i kirken, så julestemningen og humøret kommer helt i top.

Med humor og charme leverer de alt lige fra hits fra “The Julekalender” til højtidelige klassikere som “O holy Night og Ave Maria. Et helt særligt arrangement af “Nu er det jul igen” bringer os ud af takt. Og som sædvanlig håber vi at folk vil synge med på de kendte folkelige julesange som “Skal vi klippe vore julehjerter sammen”, Jeg så Julemanden kysse mor” og mange andre. 

Billetter købes på kirkekontoret i åbningstiden og i døren, som åbner kl. 14.30. Der kan betales kontant eller med MobilePay. Entré 75 kr. 

menu
menu