Julemarked i Galleri ALT
ARRANGEMENT: På lørdag den 8. og søndag den 9. november kl 14-17 åbner Lisa Kjær traditionen tro dørene til hyggeligt julemarked i Galleri ALT, Sjølundsvej 41.
Hun gentager julemarkedet lørdag den 22. og søndag den 23. november kl 14-17.
– I galleriet har vi spændende nye håndlavede juleting, fint gammelt julepynt, juledekorationer, adventskranse med evighedsblomster, håndlavede roser, blomster i mange farver, som kan holde til jul og nytår, med både fine stearinlys og batteri-lys i adventkransene og blomsterne, og julekrybber fra mange steder i verden, siger Lisa Kjær.
Gaveideer som smykker, håndlavede julekort og et vælg af farverige malerier, små og store er der også til venlige julepriser.
Man er også velkommen til at komme forbi og se sig omkring når flaget er ude eller ringe på klokken ved indgangen til galleriet, så lukker Lisa gerne op, der er altid et glas vin, kaffe og lidt juleknas på bordet!
Lisa Kjær er også at finde på foreningernes julemarked i Kometen den 28.-29. og 30. november kl. 10-15, med alt hvad hjertet begærer af juleting og lækkerier.
