Kæmpe fodbold fest på søndag

 Kæmpe fodbold fest på søndag

Resultatet er uden betydning alligevel regner HIF med at der bliver fuldt hus på søndag til sæsonens sidste kamp, hvor oprykningen skal fejres

FODBOLD: Det er ikke hver dag af Hvidovre spiller sig i Superligaen, faktisk er det 26 år siden det sidst skete, dengang rykkede HIF op sammen med AB, der havde en veltrænet angriber ved navnet Peter Lassen.

I dag er han som bekendt sportschefen der har været med til at skabe en de største sensationer i dansk fodbold. - Det er helt ufatteligt det her, vi er alle sammen så glade og ser frem til at fejre det på søndag, lyder det fra Peter Lassen, der oplyser at fejringen ikke er helt på plads endnu.

- Vi har ikke turde planlægge noget, så hvordan dagen kommer til at forløbe ved vi ikke helt endnu, men vi håber at vi efter kampen kan give folk mulighed for at hylde drengene.

Røde lamper for anden kamp i træk

- Kampen mod Næstved er allerede udsolgt, så vi håber på en lige så fed stemning som mod Sønderjyske hvor vi også måtte melde udsolgt, slutter Peter Lassen.

 

ka-ma