Kære julemand – jeg kan forklare!
Julen i Hvidovre C handler om fællesskab, varme og små magiske øjeblikke
ARRANGEMENT: Der kommer glæde i luften, når julelysene i Hvidovre C tændes for første gang – men i år bliver stemningen ekstra varm. Søndag den 16. november kommer julemanden nemlig forbi for at tænde det store juletræ og officielt skyde julen i gang med musik, dans og trylleri.
– Årets tema ‘Kære julemand – jeg kan forklare!’ handler om, at julen ikke altid er perfekt, fortæller marketingschef Loa Gitz.
– Måske er der ikke råd til de gaver, ungerne ønsker sig, eller måske kniber det med julepynten og maden. Derfor vil vi gerne skabe en jul, hvor der er fokus på det nære, på de små sjove detaljer og på at gøre noget godt for andre. Det er det, julen i Hvidovre C handler om...
Et juletræ fyldt med gavmildhed
Netop ønsket om at gøre noget godt står i centrum for ‘Julegavetræet’, som i år igen laves i samarbejde med Daniel Agger Fonden. Her kan børn i familier, hvor økonomien er stram, sende deres juleønsker ind. Ønskerne hænges op på juletræet i Hvidovre C, hvor besøgende kan tage et ønske ned, købe gaven og aflevere den i centeret.
– Det er en af de traditioner, der virkelig rører folk, siger Loa Gitz.
– Det viser, hvor stærkt et lokalsamfund Hvidovre har – og hvor meget man kan løfte i flok, når man gør noget sammen...
Lige før jul kommer Daniel Agger selv forbi Hvidovre C for at uddele gaverne til børnene. Det bliver en eftermiddag, der både byder på store smil, julelys og æbleskiver fra Café Cappuccino.
Julen i fællesskabets tegn
Hen over december byder Hvidovre C på en række arrangementer for hele familien –gospelkoncert, konkurrencer og små hyggelige overraskelser i centeret.
– Vi tror på, at julens magi også kan finde vej i det uperfekte – hvis vi gør os umage sammen. Og selv hvis man ikke har været helt på julemandens pæne liste, er der stadig plads til at mærke varmen her, siger Loa Gitz
Hele juleprogrammet og alle events kan ses på hvidovrec.dk
