Kan ikke forhånds-visitere

Kan ikke forhånds-visitere

CHRISTEL DAMGAARD med svar på læserbrev om visitation til hjemmehjælp

LÆSERDEBAT: I et læserbrev bragt i avisen 2. april skriver Annette C.B. om en utilfredsstillende oplevelse hun har haft med at kontakte kommunens visitation til hjemmehjælp. Jeg er ked af at læse, at du haft en dårlig oplevelse og har oplevet, at det har været svært at komme i kontakt med visitationen i forbindelse med din håndledsoperation. Visitationen forsøger altid at ringe tilbage til de borgere, der kontakter dem, så hurtigt som muligt. Når du har oplevet at ringe forgæves et par gange, kan det være fordi, du har ringet på tidspunkter uden for den daglige telefonåbningstid som er kl. 8.30-10.30. Der er dog altid mulighed for at sende visitationen en mail på visitationen@hvidovre.dk, som bliver tjekket og læst flere gange dagligt.

Det er generelt sådan, at det ved ambulante operationer kan være svært at forudsige, hvordan operationen går, og hvad behovet for hjælp efterfølgende vil være, og derfor har visitationen den praksis, at man ikke på forhånd kan blive visiteret til hjælp.

 Jeg beklager, at du har en oplevelse af, at du ikke fik hjælp på det tidspunkt, hvor du oplevede at mest behov for den. Jeg håber, at du nu oplever at have fået den nødvendige hjælp og ved hvordan du kan kontakte visitationen, hvis dit behov skulle ændre sig.

 

Christel Damgaard

Centerchef Sundhed og Ældre

 

menu
menu