Kan man tale med sin robotstøvsuger?

LÆSERDEBAT: I sidste uges Hvidovre Avis kunne vi læse, at „ny ledelse skal styrke ældreplejen“. Det lyder jo meget godt – men er det godt nok?

Jeg har tidligere efterlyst politisk lederskab fra formand (Hvidovrelisten) og næstformand (SF) i Ældre- & Sundhedsudvalget. Jeg tænkte, at hvis de mente, jeg var helt skævt på den, ville de nok tage til genmæle og sætte mig på plads. Det er dog ikke sket.

Sammen med min partifælle Maria Durhuus, der sidder i Folketinget, har jeg flere gange drøftet ældreplejen – især spørgsmålet om værdighed. Her er vi blevet bekendt med en ny praksis i visiteringen af rengøring: Hvis du siger nej tak til at købe en robotstøvsuger, mister du retten til hjemmehjælp til rengøring.

Hvor mange borgere, det har ramt, ved jeg ikke. Jeg spurgte den 17. februar, hvor mange der har fået frataget deres hjælp på den baggrund – men har stadig ikke fået svar.

Den nye ældrelov træder i kraft om under tre måneder. Det er mig ubegribeligt, at vi som kommune endnu ikke er i gang med implementeringen. Loven stiller blandt andet krav om praksisnær ledelse – altså ledelse tæt på og deltagende i den daglige pleje – samt borgernær visitation, hvor borgerens behov og ønsker inddrages.

Især den sidste del giver anledning til bekymring. De mange henvendelser om afslag på hjemmehjælp tyder på, at noget er helt galt.

Arne Bech, formand for Ældre- & Sundhedsudvalget, gentager ofte, at ældre skal være længst muligt i eget hjem. Det er jeg enig i – men så skal vi også behandle vores ældre med værdighed. Hvor er værdigheden, hvis vi fratager dem menneskelig kontakt, fordi de ikke vil anskaffe en robotstøvsuger?

En robotstøvsuger kan ikke se, om den ældre har det godt. Den kan ikke føre en samtale. Den lægger ikke mærke til ændringer i helbredet. Derfor skal den være et tilvalg – ikke en adgangsbillet til hjælp.

Når jeg efterlyser politisk lederskab, handler det om mere end visitation. Det handler om at sikre ordentlige arbejdsforhold, så vi kan fastholde og tiltrække medarbejdere. Vi behøver ikke være lønførende, men vi skal kunne tilbyde gode forhold, så personalet har lyst til at blive.

Er medarbejderne overhovedet med i planlægningen? Er de orienteret? Er seniorrådet?

Endelig handler politisk lederskab også om vision. Hvad er visionen for ældreplejen i Hvidovre? Måske har jeg ikke hørt ordentligt efter – eller også findes den ikke. Indtil videre har jeg kun hørt om faste teams (som ikke er lykkedes), ønsket om længst muligt i eget hjem, stop for byggeri af plejehjem, færre beskyttede boliger – og en visitation, der tager beslutninger uden reelt at vurdere, hvad borgeren selv kan.

Vi skal have værdigheden tilbage i ældreplejen – for både borgere og medarbejdere. Det kræver politisk lederskab.

Med venlig hilsen

Kenneth F. Christensen, medlem af Kommunalbestyrelsen for Socialdemokratiet