Kan vi undgå en ny storkrig?

 Kan vi undgå en ny storkrig?

Europas frihed er på spil, skriver VIGGO FISCHER, Hvidovreborger og tidl. folketingsmand, i nyudgivet bog.

- Den optimisme, der har præget os europæere i årtier, har i 2022 fået et alvorlig tilbageslag. Den ny krig iværksat af Rusland skaber usikkerhed om vores fremtid.

Det understreger Viggo Fischer. der er forfatter til en ny bog med titlen "Kan vi undgå en ny storkrig?", hvori kan giver en samlet vurdering af udviklingen i vores verdensdel siden afslutningen af 2. Verdenskrig. Han tager udgangspunkt i konkrete erfaringer og pointerer, at vi betaler en pris for naivitet over for styret i Kreml.

Militært EU

Forfatteren mener, at EU skal kunne matche herskeren i Kreml militært, også når det drejer sig om russiske trusler om anvendelse af atomvåben på slagmarken.

Viggo Fischer påpeger, at vi for længst burde have forstået den fare, vi var stillet overfor. Det gælder også i forholdet til det andet store diktatur, det kinesiske. Men udsigten er ikke alene mørk. Står demokratierne sammen, kan vi være forhåbningsfulde. Læserne tages med på en historisk rejse med nye perspektiver. Også til det store østasiatiske demokrati Japan, der er begyndt at finde sin form som en aktiv deltager i de frie landes samarbejde.

Kan vi undgå en ny storkrig? Forfatteren er optimist, hvis demokratierne viser styrke og undgår de fejl, som førte til krigen i 1939. Danmark yder et bidrag ved at styrke sit forsvar, bl.a. med nye avancerede amerikanske fly.

Om Viggo Fischer

Forfatteren bor i Hvidovre, men er født og opvokset i Karrebæksminde 1943. Student fra Næstved Gymnasium. Eksamen i samfundsfag fra Københavns Universitet. Medlem af Folketinget kortvarigt 1982 og i årene 1984-94. Har været formand for Folketingets Udenrigsudvalg og konservativ politisk ordfører. Delegeret ved FN’s generalforsamling i New York 1975 og 1986 og ved FN-generalforsamlingen om Menneskerettighederne i Wien 1993. Formand i 25 år for Den danske Afghanistankomité vedrørende oprettelse og drift af et sundhedsprojekt i Vestafghanistan