Kandidater efterlyses!

Kandidater efterlyses!

Ugens kommentar af Niels Erik Madsen

KOMMENTAR: Akkurat som de politiske partier ikke har nemt ved at finde egnede kandidater til kommunalvalg, strømmer det just ikke ind med interesserede kandidater til det lokale Ældre-/Seniorrådsvalg, der skal afvikles i forbindelse med kommunalvalget tirsdag den 18. november i år.

I sidste uge gjorde det lokale Ældre-/Seniorråd et rosværdigt forsøg med et orienterings- og opstillingsmøde, hvor 10-15 mødte op, og deriblandt heldigvis tre, der meldte sig som interesserede kandidater.

Ingen tvivl om at indførelsen og hele ideen med et folkevalgt Ældre-/Seniorråd har været god, og nogle steder også en brugbar samarbejdsinstans for den kommunale administration og udvalg, specielt omkring høringsretten. Men rundt om i landet har ældrerådene dog ofte lignet en underafdeling med folk indsat fra de politiske partier.

I Hvidovre har vi dog i de seneste perioder haft flere valgte medlemmer, der ikke bare er ”puttet ind” eller rekrutteret fra politisk hold. Og det er bestemt positivt.

Hvordan det går denne gang med kandidatlisten må vi vente lidt med at se. Men måske skulle et par repræsentanter fra de lokale pensionistforeninger eller Ældre Sagens meget progressive Ældre- og sundhedsudvalg, overveje at tage en aktiv tørn med her?

nem
menu
menu