KAOS PÅ SKOLEVEJEN!

 KAOS PÅ SKOLEVEJEN!

Er det en førsteårs-studerende der har fået projekteringsopgaven?, spørger JAN NIELSEN:

LÆSERBREV: Først vil jeg sige inden jeg går videre, at sikre skolevej er et must...

Jeg havde “fornøjelsen” at overvære morgen-trafikken på Høvedstensvej ved Gungevej. Kaos, er vel det bedste ord at bruge, men midt i al kaosset skal der lyde en stor ros til skolepatruljen som udviste ro trods forvirringerne. Mere ros til skolepatruljen end til politiet, de stod nemlig og kiggede på fodboldbanen måske i den tro at det var HIFs hjemmebane. Jeg stod der i fem minutter, to biler kørte mod ensrettet, en bil parkerede hvor der var standsning og parkering forbudt.

Kunne man ikke fra kommunens side at have brugt nogle flere penge på projekteringen, for det virker som det er en første års studerende som har fået opgaven.

Listen er lang i forhold til ulemper, busparkering, hvor elever skal af bussen vil foregår ud på kørebanen, mange af de andre ulemper er nævnt tidligere i Hvidovre Avis. Man burde have tænkt på at der måske skal ryddes sne, – det bliver noget af en opgave ved indsnævringerne.

En simpel løsning havde været at lave en dobbeltrettet cykelsti. Det ville klæde kommunalbestyrelsen at erkende at der er lavet en fejl og få lavet en dobbeltrettet cykelsti.

Bruger af kolonihaverne

Cyklist

Jan Nielsen