Kirkens organist igennem 36 år går på pension

 Kirkens organist igennem 36 år går på pension

Der holdes afskedsreception for Lars Petersen, organist i Strandmarkskirken, søndag den 28. kl. 12

Det er ikke mange, der har arbejdet samme sted 36 år - men det har Lars Petersen, organist i Strandmarkskirken. Alligevel husker han tydeligt, da han første gang trådte ind i Strandmarkskirkens.

Søndag den 28. januar går han på pension. Hans sidste arbejdsdag afsluttes med frokostreception i Strandmarkskirken.

Hvidovre Avis har talt med Lars Petersen om hans tid i Strandmarkskirken, hvad han har været glad for og hvad han kommer til at savne ved sit arbejde.

Hvor gammel var du, da du trådte ind af døren i kirken første gang?

- Jeg blev ansat her i 1987, og det var 1. april, så jeg var 30 år dengang, siger Lars Petersen.

Hvorfor søgte du stillingen i Strandmarkskirken?

- Det var tilfældighedernes spil. Jeg var færdig med min uddannelse i 1985 på Konservatoriet. I 1986 fik jeg en anden organiststilling nede i Hundigekirkerne, og så blev den her stilling ledig. Der var en kordegn dernede, som havde været kordegn her i huset, og han opfordrede mig så til at søge. Jeg havde ikke hørt alt for godt om stedet, så jeg var lidt tøvende, men jeg tænkte: "Okay, jeg tager chancen". Jeg havde faktisk ikke regnet med at få den. Men jeg kom til samtale og blev spurgt om forskellige spørgsmål om mit handicap, og om jeg kunne gøre ditten og datten, fortæller Lars Petersen.

Lars Petersen blev dog bedt om at vente efter samtalen og kort efter blev han meddelt, at han havde fået stillingen.

Så du og kirken var et match fra start?

- Det var vi åbenbart, men jeg syntes også, at de var lidt tøvende overfor det med mit manglende syn. Det var ligesom det, de kørte lidt på. Der var en præst, som ikke er her mere, hvor jeg godt kunne godt mærke, at han var lidt skeptisk, men jeg tænkte, at det måtte vi jo tage som det kom, fortæller Lars Petersen.

Præsten havde tilsyneladende ikke mødt en blind organist før, men den skepsis, som Lars Petersen mærkede trak præsten senere tilbage.

- Da præsten skulle holde op, sagde han til mig, at han havde været skeptisk overfor mig, men at den skepsis havde jeg gjort til skamme - så det var noget af den bedste ros, jeg kunne få, fortæller Lars Petersen.

Kostskole i Kalundborg

Lars Petersens dialekt afslører, at han ikke kommer fra Hvidovre oprindeligt, de sidste mange år har han dog boet i Hvidovre.

- Jeg er oprindeligt nordjyde, men jeg gik på kostskole i Kalundborg fra jeg var 7 til jeg var 16-17 år. Derefter kom jeg på Blindeinstituttet og gik der, indtil jeg skulle finde ud af, hvad jeg egentlig ville. Jeg havde snuset lidt til klaverstemmeruddannelsen også, men der var en lærer, jeg ikke rigtig kunne med der, så derfor prøvede jeg så at se, om jeg kunne komme ind på organistuddannelsen, og det lykkedes så, efter et års intensiv arbejde, fortæller Lars Petersen.

Så du kommer fra et hjem med klaver?

- Jeg har spillet klaver siden jeg var fire-fem år, så det lå ligesom i luften, at jeg skulle lave noget med musik, fortæller Lars Petersen.

Kan du huske din første dag her i Strandmarkskirken?

- Det kan jeg love dig, at jeg kan. Jeg startede lige op til påske. Jeg havde fået nogle salmer og havde øvet dem, så jeg var helt grøn i hovedet af at øve, siger han.

Så du var lidt nervøs?

- Ja, det var jeg, og så var det hverken være eller bedre, end at de faste sangere ikke var der. Så den dag jeg skulle starte, var der vikarer, og så var der en salme, jeg havde meget, meget svært ved og fik spillet forkert. Det fik så både mig og vikarsangerne til at stoppe. Havde de bare sunget videre, så havde jeg kunnet køre videre og fanget den igen, fortæller Lars Petersen og fortsætter:

- Vi kom videre, men jeg tænkte da, "nå jamen, det var så det", for jeg havde jo en prøveperiode på 3 måneder, fortæller Lars Petersen.

Lars Petersen blev dog ikke fyret pga. fejlen og stemningen i Strandmarkskirken var trods alt god.

- Det er jo en ærlig sag, alle kan lave en fejl, siger han.

Hvad er det, du godt kan lide ved at være organist?

- Jamen, det er det med at formidle musikken til folk og formidle den kobling, der er mellem det talte ord og det musikalske sammenspil, fortæller Lars Petersen.

Hvad kræver det af dig at gøre det?

- Det kræver, at jeg kan mine ting uden ad. Alt hvad jeg lærer, er jo udenadslære, siger Lars Petersen.

Men vel også noget lydhørhed over for de mennesker, du står med?

- Ja, også det. Der er kommet mange ønsker igennem årene, f.eks. til bisættelser, som jeg også har været i stand til at løse de fleste af, siger Lars Petersen.

Tiderne ændret sig

Lars Petersen fortæller, at der ofte spilles musik over kirkens anlæg til bisættelser, men det skyldes at ikke alle melodier og sange egner sig til orgel.

- Der er tit musik, som de sørgende har et særligt forhold til, og det accepterer vi selvfølgelig. Det gjorde man ikke i starten, men det er blødt lidt mere op undervejs. Så tiderne har ændret sig, siger Lars Petersen.

Men der må i det hele taget være sket en del i Strandmarkskirken på 36 år?

- Det er der også. Der er mange, mange flere aktiviteter i dag, end da jeg startede, siger Lars Petersen.

Vil det sige, at du så har arbejdet mere og mere igennem årene?

- Jeg startede med en stilling på 70 procent af fuld arbejdstid. Så steg det til 80, 85 og så røg det op på 100 procent, siger Lars Petersen.

Lars Petersen beskriver sit arbejde i Strandmarkskirken som godt, han har haft gode arbejdsvilkår og gode kolleger at snakke og samarbejde med.

- Alle er meget imødekommende overfor både mig og min hund, så det kunne ikke have været bedre, siger Lars Petersen.

Er der nogle særlige minder fra Strandmarkskirken du aldrig vil glemme?

- Jeg har haft meget fornøjelse af at møde de mange mennesker her. Blandt andet har jeg mødt Kjeld og Hilda Heick, når de har været her for at lave julekoncert. Det viste sig, at de havde haft den samme sanglærer, som jeg havde under studiet, fortæller Lars Petersen.

Lars Petersen fortæller, at han igennem årene har mødt rigtig mange - både unge og ældre - kirkegængere.

- Og hvis man ikke vidste det før, så lærer man, at en af livets betingelser er, at vi alle skal herfra, siger Lars Petersen.

Hvad kommer du til at savne, når du træder ud af døren her?

- Jamen, jeg vil blandt andet savne at have det meget store, fine samarbejde, jeg har med mine fire korsanger, som jeg har hver søndag og i ugens løb. Så vil jeg nok også komme til at savne at komme over og sige hej til de forskellige herovre. Men det kan jeg jo gøre indimellem alligevel, slutter Lars Petersen.

Strandmarkskirken siger farvel til Lars Petersen med en frokostreception søndag den 28. januar kl. 12

 

key