Klagesag kan tage op til 2 år

Klagesag kan tage op til 2 år

BORGMESTEREN med svar om indkvartering af ukrainere

LÆSERBREV: I sidste uges udgave af Hvidovre Avis blev der spurgt, hvorfor man ikke udvider den eksisterende skurby på grusbanen på Hvidovrevej 361, når der skal findes boliger til flere ukrainere fremover.

I forlængelse af de nuværende pavilloner på grusbanen ligger den fredede gravhøj Simonshøj. Hvis man ønsker at opsætte flere pavilloner, kan kommunalbestyrelsen ifølge naturbeskyttelsesloven dispensere fra fortidsmindebeskyttelseslinjen, som Simonshøj er omfattet af. Men hvis der efterfølgende kommer klager over denne dispensation, kan sagsbehandlingen tage mellem 22 og 24 måneder. I øjeblikket kommer der i gennemsnit fem ukrainere til Hvidovre Kommune hver måned, og vi har brug for boliger til dem. Derfor valgte et flertal i kommunalbestyrelsen at godkende den foreslåede etablering af pavilloner på Høvedstensvej 45.

Fra placeringen her er der 5-10 minutters gang til busstoppesteder for 1A, 11, 22, 133 og 200S, og derudover er der også mindre end 10 minutters gang til både Netto og Rema1000. Vi forventer, at boligerne, som kan huse ca. 45 beboere, er klar til brug den 1. juni 2024.

Foto: Simonhøj er et fortidsminde.

Med venlig hilsen

Anders Wolf Andresen,

Borgmester