Klar til en forrygende forårsfest

Klar til en forrygende forårsfest

Alle i Hvidovre inviteres til forårsfest med Ældre Sagen næste onsdag

Ældre Sagen har nu åbnet billetsalget til årets helt store forårsfest, der finder sted næste onsdag den 17. april kl. 13.00 i Kometen/Medborgersalen, hvor der bl.a. bydes på en lækker buffet, kaffe med sødt, drikkevarer og et herligt underholdningsprogram.

Her vil Bobby Molino og det populære band ”Nutrockers” spille op til fest med rock, pop, dansk top og ballader, som vi kender fra vores unge dage, hvor vi gav os hen i at danse, twiste, jitterbugge, disko og kinddans.

Det skal nok blive en eftermiddag hvor danseskoene skal slides op.

Tilmelding og køb af billetter kan ske på Ældre sagens kontor i Hvidovre C – 1. sal – mandag til fredag mellem kl. 10.00 og 12.00. Prisen for det hele er kun kr. 350,-.

– Alle er velkommen til forårsfesten både med og uden medlemskab, oplyser Ældre Sagens formand Vivian Ersgaard Markussen.