Klogt eller uklogt at A sagde nej?

Klogt eller uklogt at A sagde nej?

UGENS KOMMENTAR af Niels Erik Madsen

KOMMENTAR: Der skal ikke være tvivl om at socialdemokraterne blev tilbudt at være med i konstitueringsaftalen på valgnatten i Hvidovre. Men modsat alle de andre partier (lister), sagde de nej tak. Så SF-borgmesteren fik altså ingen positiv respons fra alle, som det var tilfældet med de sidste to års budgetforlig.

Om det, ovenpå den enorme valgskuffelse, var et klogt socialdemokratisk fravalg, er så en anden sag? Når man får en mandatnedgang fra 7 til 5, er det vel lidt tvivlsomt, og måske en smule fornuftsstridigt, at gå i så åben opposition mod alt og alle? Risikoen får at miste nogle gode centrale placeringer i de mere vigtige udvalg er også åbenbar.

Den socialdemokratiske ageren, kan naturligvis også lægge den hårfine vurdering, at man ved at ”holde sig uden for” i de næste 4 år, kan byde på en afsløring af SF som et parti, der på grund af det tætte brede bånd til på både højre og venstre, ikke vil være i stand til at gennemføre ret meget af deres egen socialt betonede politik.

Jovist, socialdemokraterne får nok at drøfte på søndagens kommunalpolitiske generalforsamling på Risbjerggaard.

 

nem
menu
menu