Kom til åbent hus i roklubben

Kom til åbent hus i roklubben

På søndag den 30. april

- Kom ned på Hvidovre havn og se vores skønne faciliteter og måske du har lyst til at prøve en tur i en af vores smukke robåde, lyder det fra Hvidovre Roklub, der afholder åbent hus i og omkring klubhuset på søndag den 30. april kl. 10-14.

- Hvis du på én gang vil have motion, få fantastiske naturoplevelser, og være en del af et godt socialt miljø, så er roning i Hvidovre Roklub måske noget for dig.

Roklubbens medlemmer og instruktører vil vise klubbens både frem, og der vil være mulighed for en prøvetur. Prøveturen vil være i en af klubbens stabile inriggere og foregår med en erfaren instruktør ved roret. Skulle du få lyst til at lære at ro rigtigt, kan du komme på klubbens roskole, hvorefter du vil få lov til at ro i inriggere.

Har du allerede erfaring med roning, fra en anden roklub, er du meget velkommen i klubben og kan starte roning med det samme. Har du erfaring med roning i outrigger eller coastal er der også muligheder for det.

På søndag kan du få en snak med klubbens medlemmer, og der serveres en kop kaffe eller vand.

Søndag den 30. april er der igen åbent hus i Hvidovre Roklub - hvor man blandt andet kan prøve kræfter med en robåd i Hvidovre Havn.