KOMETEN BLIVER MERE SENIORVENLIG TIL SOMMER

KOMETEN BLIVER MERE SENIORVENLIG TIL SOMMER

CENTER for TRAFIK og EJENDOMME med svar på læserbreve om tilgængeligheden for seniorer:

LÆSERDEBAT: I et par læserbreve er der for nylig spurgt til status på arbejdet med at gøre Kometen mere tilgængelig for seniorer og andre, der kan have besvær med at komme op og ned ad trapper for fx at komme på toilettet og i garderoben. Vi forstår godt den bekymring, som flere læsere har givet udtryk for, når det gælder adgangsforholdene i Kometen – særligt for seniorer og andre med nedsat mobilitet.

Allerede i dag er det sådan, at Kometens personale gerne er behjælpelige med at stille garderobestativer frem i stueplan, så man ikke behøver at gå ned ad trappen for at komme af med sit overtøj. Planen er desuden, at der i sommeren 2026 vil blive etableret automatiske døre og kameraovervågning i Kometen og biblioteket, så gæster i Kometen kan få nem og tryg adgang til handicaptoiletter i stueplan – inde på biblioteket.

Kommunalbestyrelsen drøftede i august 2025 forskellige scenarier for forbedring af tilgængeligheden i forhold til toiletter og garderobe i Kometen. Et scenarie med etablering af et handicaptoilet i kælderen og en elevator ville have kostet over 4 mio. kroner. Kommunalbestyrelsen landede løsningen med automatiske døre, kameraovervågning og garderobestativer i stueplan, fordi det er en løsning, som er praktisk, opfylder ønskerne om tilgængelighed og koster omkring 350.000 kroner at etablere.

Vi håber, at de mange brugere af Kometen vil blive glade for denne løsning.

Venlig hilsen

Center for Trafik og
Ejendomme

Hvidovre Kommune

 

 

menu
menu