Kommunens pressepolitik skal drøftes

Kommunens pressepolitik skal drøftes

Hvilke frihedsgrader har kommunalt ansatte journalister, spørger Sv. Erik Hansen

LÆSERDEBAT: Hvidovre Kommunes gældende pressepolitik udformet i 2012 og revideret i 2015 udgør i dag et arbejdsredskab for administrationens kommunikation og dialog med pressen. Pressepolitikken er dermed fagligt funderet og tager ikke udgangspunkt i partipolitiske hensyn.

   Men nu er der lagt op til en revision, som kan betyde øget politisk indflydelse på, hvordan den kommunale pressefunktion skal fungere. Sagen blev rejst på det seneste møde i kommunalbestyrelse og bliver nu behandlet politisk.

    Og der kan være god grund til at tage denne debat om formålet med at have en ganske bekostelig kommunal presseafdeling. Skal aktiviteterne udfoldes på alle mulige platforme, selv om nogle af dem ikke anses som hensigtsmæssige for børn og unge? Og bliver kommunalpolitikerne orienteret om effekten af det kommunale pressearbejde f.eks. besøgstal under presse på kommunen hjemmeside? Og skal der kun spredes kommunale solstrålehistorier og undgås omtale af knaster og svigt i de kommunale forvaltninger?

    Man kan nok tvivle på, hvor store frihedsgrader de kommunalt ansatte journalister har i deres virke. Her i valgåret har Hvidovre Kommunes kommunaldirektør således rundsendt en mail kommunalbestyrelsesmedlemmerne om, hvad de må ikke må, når de føres valgkamp, hvis ansatte, bygninger og klienter indgår. Der skal ikke megen fantasi til at forestille sig, at der også ligger anvisninger til de ansatte, herunder i presseafdelingen.

   Så der er noget at fat på for kommunalpolitikerne i denne sag. Og en udløber kan meget vel tænkes at blive, at de enkelte kommunalpolitikere i øget udstrækning vælger at sprede deres budskaber om gode gerninger på egne platforme og i diverse debatrum. Der er flere eksempler på det.

Sv. Erik Hansen,

Gadestævnet 37

menu
menu