Koncert i gårdhaven ved Hvidovre rådhus

Koncert i gårdhaven ved Hvidovre rådhus

På lørdag den 19. august er der, traditionens tro, koncert og smørrebrød i Gårdhaven på Hvidovre Rådhus – i år kommer der fint besøg af Hoovers, som har støvsuget fortiden for hits!

Koncert i gårdhaven1

På lørdag den 19. august er der, traditionens tro, koncert og smørrebrød i gårdhaven ved Hvidovre Rådhus, denne gang med fint besøg af bandet ”Hoovers”, som har støvsuget fortiden for hits!.

Hoovers siger selv:

– Vi er et erfarent poporkester med de gode gamle hits på spillelisten. Vi elsker musikken fra 50’erne, 60’erne og 70’erne – Supremes, Beatles, Cliff Richard, Louis Prima, Elvis - you name it! Vigtigst for os er, at det skal swinge, og at du kan synge og danse med.

Hoovers har spillet til mange dejlige arrangementer over årene. Tre sangerinder skaber fest og bakkes op af tre garvede musikere, der sørger for det ene skønne, gyngende nummer efter det andet.

– Vi voksede op, da disse hits blev spillet i radioen og har derfor pop, jazz, jump, blues og rock’n roll i blodet. Det skal være sjovt, så vi har støvsuget hitlisterne for de corny, de smukke og de dansevenlige sange. Det er Hoovers!

Hoovers består af Anette Holm, Debbie Broo Sørensen, Irene Scharbau, Ian Broo, Peer Møllebæk og Bjørn Otto Hansen

Dørene åbnes kl. 13.00 og koncerten starter kl. 14.00. Billet u/ smørrebrød: forsalg: 75 kr./Dørsalg: 95 kr. Billet med to stk. uspecificeret 135kr (kan kun købes i forsalg). Billetter kan købes via fb.com/hvidovremusikrad eller på HvidovreBibliotekerne.

Koncerten finder sted i Hvidovre Rådhus’ gårdhave, Hvidovrevej 278. 2650 Hvidovre. Find indgangen på bagsiden af rådhuset. I tilfælde af regnvejr flytter koncerten ind i rådhusets kantine.

Der vil være unummererede siddepladser.

Foto: Gårdhaven ved rådhuset danner traditionen tro ramme om en hyggelig koncert.