KONTAKT POLITIET
CENTER for TRAFIK og EJENDOMME med svar til ”Utilfredse husejere”
LÆSERDEBAT: I sidste uges avis fortalte ”utilfredse husejere” om deres oplevelse med biler, der parkerer på en smal, blind vej og dermed skaber både gener og utryghed for beboerne.
Vi forstår godt, at det er en belastende situation, når biler holder på en måde, der hindrer fremkommeligheden og gør området utrygt.
Hvis I oplever problemer med parkering, støj eller andre forhold i jeres område, vil vi meget gerne høre fra jer. Den nemmeste måde at give os besked på er via vores digitale løsning ”Giv et praj”. Den finder I på kommunens hjemmeside eller som app. Her kan I beskrive udfordringen og uploade billeder, hvis det er relevant. Vi undersøger sagen - og sender den så vidt muligt videre til rette samarbejdspartner, hvis den ligger uden for kommunens ansvarsområde.
Hvis biler holder til fare eller stor gene, hører sagen som udgangspunkt under politiet. Derfor anbefaler vi, at I kontakter politiet direkte på telefon 114.
Samtidig vi vil altid gerne høre fra borgere, hvis I oplever skader eller lignende, som bør ordnes. Det er en vigtig hjælp for os i arbejdet med at skabe et trygt og velfungerende Hvidovre for alle.
Venlig hilsen
Center for Trafik og Ejendomme i Hvidovre Kommune
