Kulturen er flygtet fra Frederiksberg til Hvidovre

Kulturen er flygtet fra Frederiksberg til Hvidovre

Store lejekrav fra kommunen tvinger "Mikaels Music Club" fra Frederiksberg til Kulturhus Risbjerggaard med første koncert på søndag

"Mikaels Music Club", et veltjent foretagende på Frederiksberg har - foranlediget af større økonomiske krav om betaling af leje m.v. fra den ellers så velhavende kommune - fået mulighed for at flytte teltpælene til Hvidovre, nærmere bestemt til Kulturhuset Risbjerggaard, hvor man tilsyneladende tager imod med åbne arme, - og uden krav om betaling af lokalelån. Nej tværtimod, rent faktisk lidt grotesk med et kommunalt tilskud fra Hvidovre Kommune...

Det sker med andre ord i samarbejde med Hvidovre Kommune - med en koncertpremiere på søndag den 21. januar kl. 15.00 i Strungesalen på Risbjerggard.

Mariahh Thorsted fra Mikaels Music Club" fortæller om forløbet: - Vi er et hav af ildssjæle, som er drevet på flugt fra Frederiksberg kommune, fordi kommunen ikke vil støtte vores arbejde på trods af, at koncertklubben hver måned har fuldt hus i både deres café og koncertsal. Nu spørger de, om vi kan hente en husleje til dem på 18.100 kr. pr koncert? Vi betaler i gennemsnit 19.000-22.000 kr pr koncert til musikken, forplejning og PR. Hvor skal vi stjæle pengene fra?

- Musikere og lydmand honoreres professionelt, men alle andre knokler frivilligt for dette blomstrende fællesskab, som samler sig i og omkring musikken. Det er en målgruppe, som slet ikke benytter sig af KU.BE kulturhus til dagligt, og derfor har de værdsat os.

- Ideen med disse koncerter er, at alle skal have råd til en koncertbillet i klubben. Hvis man er års-medlem, så koster det kun 140 kr pr dobbeltkoncert. Og der er mange ældre og unge, som ingen penge har, de skal have råd til at være med i musikkens fællesskab.

- Vi har gjort en masse for at udvide hyggen til billig penge, og vi har ikke tjent på det, og det værdsættes af publikum. Vi har lavet rød løber, fællesspisning inden koncerterne, og det håber vi, at Kulturhusets forpagter vil være med til at fortsætte i Hvidovre, da det har været en stor succes på Frederiksberg.

- Vi er kede af at skulle flytte, men vi er ovenud lykkelige for, at Kulturhus Risbjerggaard værdsætter vores frivillige bidrag til musikken og publikum, slutter Mariahh Thorsted, - og vi åbner MikaelsMusicClub med et brag på Risbjerggaard på søndag kl. 15.00 med to store hemmelige musikere!

Hemmelige musikere hver måned?

Hver måned vil clebben overraske publikum med to originale musikere. Det ene band er et kendt navn, og det act er en upcoming musikere. Man fortæller ikke, hvem der spiller, men clubben har haft besøg af bl.a. Anders Bircow, Nikolaj og Piloterne, Back to Back, Jasmin Gabay, Sveistrup, B-Joe, Busborg, Bobo Moreno, Delayha Daggers, Bo Evers, Kim Glad, Miriam Mandipira, Bobby Bovell, Lars DK og Chief 1. 

(Foto: Mikaels MusicClub)

m