Kunstbilledtæpper udstilles på Hovedbiblioteket

Kunstbilledtæpper udstilles på Hovedbiblioteket

Udstilling ”Fra Egypten til Island på billedtæpper”

ARRANGEMENT: I august måned udstiller HVIDOVRE KUNST en række flotte kunstbilledtæpper skabt af væveren Bente Thøgersen. Det sker i galleriet, hallen og caféen på Hvidovre Hovedbibliotek.

Billedtæpperne er farverige og er vævet i perioden fra 70’erne og frem til kunstnerens død i 2024, og kan ses fra på lørdag den 2. august.

Billedtæpper er en vigtig del af billedkunsten og har en lang historie inden for kunstverdenen. De er blevet brugt til at skabe detaljerede og farverige kunstværker, der kan fortælle historier eller udtrykke kunstneriske ideer. I Bente Thøgersens værker kan man både se påvirkningen fra naturen og brug af symboler og mønstre.

Om sin mors kunst
Bente Thøgersens søn, Flemming Thøgersen fra Hvidovre, vil på et medlemsarrangement i HVIDOVRE KUNST onsdag den 20. august fra kl. 17-19 fortælle om billedtæppernes tilblivelse og tage deltagerne med på en vandring gennem tæppernes temaer fra Egypten til Island. Man vil også kunne høre om Bente Thøgersens kunstneriske proces – fra uld til færdigt billedtæppe.

Alle er velkomne og der er gratis adgang. Udstillingen kan ses frem til lørdag den 30. august.red

menu
menu