Lågen bør åbnes igen!

Lågen bør åbnes igen!

- Der må være vundet hævd på stien, lyder det fra borgmesteren ifm lukning af stien ved Baunevangens ældreboliger.

NYHEDER: Hvidovre Avis har spurgt kommunen om beslutningens konsekvenser. Borgmester Anders Wolf Andresen er vendt tilbage med nedenstående svar:

- Jeg er selvfølgelig ikke tilfreds med, at KAB på foranledning af deres ældreboliger har valgt at lukke lågen, så vores skolebørn efter ferien skal ud på en længere og mere usikker vej for at komme i skole på Præstemoseskolen.
- Da det er en sti, som skolens elever har brugt i mere end 35 år, vurderer Hvidovre Kommune, at der er vundet hævd på adgangen til at bruge stien. Derfor har vi henvendt os til KAB med et krav om, at de åbner for adgangen til stien igen.
- Sker det ikke, vil vi invitere forældrene på Præstemoseskolen til et møde for at få drøftet, hvilket alternative skoleveje eleverne kan bruge i stedet, og hvordan vi får etableret dem og sørget for at de er sikre.

 

red
menu
menu