Lærermobning og en skoleleders magtmisbrug

 Lærermobning og en skoleleders magtmisbrug

Det det ærgrer mig også at Susan Bjerregård udtaler sig uden at hun har læst borgerrådgiverens rapport grundigt, skriver EN MOR

LÆSERBREV: Rygterne svirrer og flere tror de kender sandheden. Folk tvivler – historien er for voldsom til at den kan være sand – men desværre er den sand… Skolen og forvaltningen har mange tunger - vi er kun os, men til gengæld har vi fået bragende medhold af DCUM (den nationale klageinstans mod mobning) samt kommunens egen borgerrådgiver. Her er vores historie…

Den 19. april 2023 bragte Hvidovre avis en artikel om min datter, der på Gungehusskolen havde været udsat for lærermobning og en skoleleders lovbrud med skoleforvaltningens medvirken - og dette havde resulteret i at hun blev bortvist og smidt ud af skolen.

Ugen efter artiklen, kom velfærdsdirektør Susan Bjerregård, med en ‘beklagelse’ til elevens mor - Susan Bjerregård nævner bl.a. at sagen omhandler manglende notater, dokumentation og partshøring. Vi som familie blev rigtig kede af og skuffede over Susan Bjerregårds beklagelse, og mener den er ansvarsfraskrivende og sår en fortsat tvivl om sagens faktiske omstændigheder. Når Susan Bjerregård skriver at sagen handler om manglende notater og dokumentation, så siger hun samtidig at skolens påstande er sande, men at de bare ikke kan dokumenteres – det er langt fra sandheden og det ærgrer mig at Susan Bjerregård udtaler sig uden at hun har læst borgerrådgiverens rapport grundigt. For havde hun læst rapporten grundigt så ville hun ikke være i tvivl om hvad der var sket.

Sagens hovedellement er ikke manglende partshøring, notater eller dokumentation. Jo, altså det er meget alvorligt når hverken undervisningsmiljøloven, forvaltningsloven eller folkeskoleloven er overholdt - og særligt partshøring i henhold til forvaltningsloven er meget vigtig, når en myndighed agter at træffe en afgørelse. For at det overhovedet kan overvejes at træffe en afgørelse skal en sag belyses grundigt ved dokumentation af faktiske hændelser - men grunden til at jeg ikke ser dette som et vigtigt og bærende ellement i vores sag er, at skolelederen påstår en masse ting som han ikke kan dokumentere - og her kan man så tænke, at bare fordi det ikke er dokumenteret betyder det ikke, at det ikke er sket - men jo, det gør det faktisk i vores sag. For de ting som skolelederen pludselig påstår er hverken dokumenteret i skolens eget journalsystem eller i beskeder på Aula - tværtimod. Jeg har bunker af dokumentation der modbeviser skolelederens påstande. Men lad os nu sige, at min datter havde gjort de ting som skolelederen påstår - så har han stadig ikke lovhjemmel til at effektuere de sanktioner som han har gjort brug af.

Derudover burde sagen aldrig nå til, at en bortvisning kunne overvejes, for min datters eneste udfordring var, at en lærer mobbede hende og havde skolen taget sagen alvorligt, så kunne vi have løst den i samarbejde.

Da vi får beskeden om, at min datter ikke længere må gå på skolen, er begrundelsen min manglende tillid til skolen. Da skolelederen så pludselig opdager at han ikke kan bruge den begrundelse så begynder han at komme med påstande om episoder som enten ikke er sket eller som ikke er undersøgt ordentligt. Problemet for skolen er, at der på Aula ses en god og saglig dialog mellem skolen og os forældre, og i skolens egne notater står der at der er et godt skole- hjem samarbejde. Men da skolen lige inden sommerferien 2021 bad mig skrive under på en såkaldt handleplan, pga. at min datter var i dyb mistrivsel, så går det op for mig at skolen slet ikke kigger indad og ikke er interesseret i at hjælpe min datter. De havde kun fokus på at beskytte læreren og så pegede de på min datter som ene ansvarlig for egen mistrivsel - min datter havde kronisk ondt i maven og gik tit grædende hjem fra skole pga. denne lærers chikane/mobning og dette var skolen flere gange blevet gjort opmærksom på, af både min datter og jeg. Derudover havde jeg i lang tid forsøgt at række ud og få et samarbejde hvor fokus var at få min datter tilbage i trivsel. Jeg ville ikke skrive under på handleplanen før skolen inddragede min datter og mig - jeg mente at hvis skolen slet ikke kiggede på problemerne i den pågældende lærers timer, så arbejdede de ikke i den rigtige retning og dette ville ikke løse problemerne. Men da jeg ikke ville skrive under på handleplanen, brød helvede løs… Jeg var stadig åben for dialog og det eneste jeg ønskede var, at skolen inddragede og lyttede til min datter og tog hende alvorligt, jeg appellerede til at de undersøgte sagen og hjalp mig med at få min datter tilbage i trivsel - men forgæves…

Min datter fungerer rigtig godt socialt og hun elskede sin klasse - hendes højeste ønske var at færdiggøre folkeskolen med dem og dette fortalte jeg til både skolen og forvaltningen. Efter 2 år med mistrivsel og en mangelfuld handleplan eskalerede situationen og jeg måtte til sidst sende en klage til skolechefen (oprindelig sendt til skolelederen, men han nægtede at sende den videre) i håb om at få løst situationen. Men forvaltningen gjorde kun sagen værre - for de lyttede kun til skolelederen som gjorde alt for at dække over sine medarbejdere og ingen havde fokus på min datters trivsel. Jeg var oppe imod kollegaer, helt nede fra læreren der mobbede og helt op til skolechefen og ingen undersøgte sagen, på trods af bunker af dokumentation.

Og for at der ikke skal være nogen tvivl… Vores datter eller os forældre har aldrig før været i kontakt med skolelederen. Første gang min datter talte med skolelederen var da han bortviste hende og første gang jeg/vi forældre talte med skolelederen var ca. 1 time efter at han havde bortvist vores datter. Så der er altså ingen forhistorie eller forsøg på at løse situationen på en hensigtsmæssig måde fra skolelederens side.

Vores sag er fuldt belyst og både DCUM og kommunens egen borgerrådgiver er ikke i tvivl om hvad der er sket. Begge instanser uafhængigt af hinanden udtaler skarp kritik af skolen, ledelsen og forvaltningen. DCUM har vurderet, at der er tale om lærermobning og de har givet kommunen et påbud. Borgerrådgiveren har udfærdiget en lang kritikrapport af forløbet, hvilket kun sker i meget alvorlige sager - og lad mig slå fast… Man får ikke så bragende medhold på sit glatte ansigt - begge instanser træffer deres afgørelser ud fra et skriftligt grundlag - der er altså ingen tvivl om hvad der er sket.

Hvilke konsekvenser har dette så haft for læreren der mobbede, alle dem der lukkede øjnene, skolelederen der dækkede over sine medarbejdere og brød loven, forvaltningen der ikke undersøgte sagen og var medvirkende til lovbrud - alle dem der fejlede i at hjælpe et barn i mistrivsel og som straffede barnet fordi forældrene krævede handling - hvilke konsekvenser har det haft for dem??? Ingen!!!

Eller jo, ændrede sagsgange og måske et kursus i forvaltningsret på kommunens regning. Jeg er af den overbevisning at vores sag ikke handler om uvidenhed, men derimod inkompetence, en usund kultur og et hovedfokus på kollegaskab, på trods af borgerne… Jeg tror ikke på, at et kursus eller ændrede sagsgange vil kunne løse problemerne. Men måske man skal ryste posen så borgerne helt naturligt bliver hørt og taget alvorligt. Jeg siger ikke at man ikke skal hjælpe og passe på sine medarbejdere, jeg mener at et godt kollegaskab er afgørende for at løse opgaver i fællesskab og med succes - men hovedfokus må og skal være borgerne. Det må aldrig komme derud hvor lovbrud kan betale sig - og at menneskerne i systemet ikke griber ind, men derimod dækker over sandheden.

Borgerrådgiveren afslutter sin 17 sider lange kritikrapport med følgende:

Samlet set, fremgår det af sagens materiale, at skolelederen, center for skole og uddannelse herunder centerchefen og faglig leder ikke tager forældremyndighedsindehavernes bekymring alvorlig, ikke sikre skoleelevens trivsel og ej heller sikre retssikkerheden for forældremyndighedsindehaverne eller skoleeleven. Det fremstår mere som, at forvaltningen og skolen lukker sig om sig selv for at beskytte medarbejdere, skole og forvaltning.

Lad mig til sidst slå fast, at jeg er fuldt ud klar over at der sidder mange med gode erfaringer med Gungehusskolen, vi har selv haft 3 børn på Gungehus og har ingen problemer haft før – det ændre dog ikke på det forløb vi desværre nu har været igennem… Og som man siger “et samfund skal kendes på hvordan det behandler sine svageste” – dermed ikke sagt, at vi er de svageste, men bare fordi man ingen problemer har mødt betyder det ikke at de ikke er der.

En mor – der hjertens gerne vil stå frem, men af hensyn til min datter er jeg anonym