LIVSFARLIGE CYKELSTIER
– men der skal bruges 200.000 kr. på maleri af borgmesteren? skriver YVONNE HENRIKSEN
LÆSERDEBAT: Ser i Hvidovre Avis at vores SF-borgmester Anders Wolf Frisdahl Andresen gerne vil males af kunstneren Mie Mørkeberg! Formedelst kr. 200.000. Det har åbenbart været en tradition siden 1952…
Ku’ man ikke lave om på den tradition og lade en lokal kunstner forsøge sig eller – der findes dygtige fotografer – og så får man da et billede, man er sikker på ligner.
Jeg bor i det sydlige Hvidovre, og benytter ofte Byvej når jeg skal forrette ærinder. Jeg har lige ofret nye støddæmpere, for gader og veje i Hvidovre er SÅ dårlige! På Byvej skal man både holde øje med speedometeret og hullerne, det har da kostet et par bøder (samt slalomkørsel).
Flere cykelstier er livsfarlige, det er med at holde tungen lige i munden.
Jeg vil foreslå man bruger de bevilgede penge til udbedring af vej- og cykelnettet.
Ved godt det forslår som en skrædder i helvede, men det kunne da være en begyndelse – hvor mange BORGERE er interesserede i et borgmesterportræt?
Yvonne Henriksen
(Arkiv foto)
