MÅ LÆGEN TAGE BETALING SOM HAN HAR LYST TIL?

MÅ LÆGEN TAGE BETALING SOM HAN HAR LYST TIL?

KIRSTEN PEDERSEN om prisen på et handicap-skilt

LÆSERDEBAT: Er der frit beløb for at få lægen til at underskrive attest for at få et handicap-skilt til bilen? Lægen får også betaling for at jeg er patient og sekretæren (hans kone) sagde jeg skulle betale 650 kr. i kontanter – ikke kort eller mobilpay. Da jeg så sad inde hos lægen og han begyndte at underskrive  attesten, sagde han: ”Du skal lige betale 800 kr.” – jeg sagde til ham at hans kone lige havde sagt det blev 650 kr. – så svarede han -  det er OK godt nok.

Kan lægen selv bestemme beløbet for 5 minutters arbejde, han får da også betaling for at jeg er patient – han har ikke nogen udgifter med det – for alt står jo på hans computer, mens handicapkontoret har arbejdet og udgifterne med at sætte billede i og lægge det i kuvert og porto, for at sende det til patienten. For lidt over 400 kr.. Jeg sagde ikke mere for så ville lægen måske ikke skrive det ud til mig.

Jeg synes det er frækt at man kan plukke en pensionist for så stort et beløb. Det er ikke for sjov at jeg at jeg har brug for det, det er for at lette dagen for mig. Jeg havde fået afslag på på en ny hofte og gik med stokke og rollator i flere år, kunne ikke stå uden støtte. Jeg er nu blevet opereret, men jeg tænker på andre patienter som søger, så har de måske ikke råd til det.

Hilsen

Kirsten Pedersen

 

menu
menu