Må have mere fokus på de små

Må have mere fokus på de små

Svar til artikel om iværksættere i Hvidovre

Må have mere fokus på de små

LÆSERBREV: Mit blik faldt på artiklen om danske iværksættere i Hvidovre Avis, og det glæder mig, at der er fokus på kommunen som et sted der giver plads til iværksættere.

Jeg er selv iværksætter, men nok den mere atypiske af slagsen, da jeg også er politisk aktiv og deltidsansat, så jeg har flere gryder i kog samtidig. Man kan også kalde det en helgardering, for det er ikke altid er nemt at starte en enkeltmandsvirksomhed op.

Man skal udover at have en god ide, uddannelse eller noget man vil sælge også være en god købmand, PR ansvarlig, have styr på regnskab, hjemmeside osv osv.

Samtidig skader det ikke at have et stort netværk, at den vare man vil sælge ikke allerede bliver solgt alt for mange steder i byen i forvejen, og så skal der jo også være et økonomisk incitament. I hvert fald hvis man skal leve af det. Det i sig selv er nok med til at gøre, at mange stopper før de starter.

Jeg fik mit cvr nummer for præcis et år siden, så min enkeltmandsvirksomhed er ikke med i denne statistik.

Grunden til, at mange får cvr nummer men måske aldrig får virksomheden rigtig op at køre eller overhovedet kan leve af en enkeltmandsvirksomhed, er tit rigide regler og en masse små men irriterende forhindringer, som gør at man giver op.

Kommunen kan være med til at hjælpe enkeltmandsvirksomheder på vej – og gør det nok også allerede.

Måske skal vi bare have mere fokus på alle de små, der ikke drømmer om at blive til store firmaer, men faktisk gerne vil fortsætte med at være det de er, nemlig enkeltmandsvirksomheder. Og det er jo M/K. Hvordan mon kønsfordelingen er i Hvidovre?

Er der et sted hvor vi kan sparre med hinanden og måske få ryddet nogle af de irriterende forhindringer af vejen. Det kunne være interessant med mere fokus på det.

Gode sommerhilsener

Stine Roldgaard

ManuVision Kropsterapeut i Strandmarkskvarteret