Mæcen og fodboldfan runder de 80 år

Mæcen og fodboldfan runder de 80 år

Ole Irgens fejrer dagen med reception

NAVNE: På mandag den 26. januar kan en kendt og populær Hvidovreborger, tidl. tømrer- og snedkermester Ole Irgens, fejre 80 års fødselsdag.

Ole Irgens har i en lang årrække været en af de store støtter til Hvidovre-Fodbold. Han er næsten ”indfødt” Hvidovreborger, og har spillet i HIF siden drengeårene. Irgens er stadig meget aktiv og absolut en af klubbens vigtigste mæcener, - han er flere gange kommet klubben til hjælp, og tog eksempelvis meget kontant fat om de økonomiske problemer efter Schmeichel-perioden.

Senere har han gjort en stor indsats bl.a. som direktør og bestyrelsesmedlem i Hvidovre Holding A/S, ligesom fødselaren er et uundværligt medlem af ledelsen i foreningen ”HIF’s Gamle Kæmper” omkring klubhuset på stadion, markedsdagene på plænen foran Hvidovre Rådhus og ikke mindst som en dynamisk ”chef” for foreningens bankoarrangementer.

Efter overgangen til en utrolig aktiv pensionisttilværelse, med stor rejseaktivitet verden rundt, flyttede Ole Irgens, for nogle år siden, fra Hvidovre til en lejlighed på Falkonér Alle på Frederiksberg. Reception på dagen hos De Gamle kæmpers klubhus fra kl. 14-17.        

 

 

m
menu
menu