Magtens mandeklub

Magtens mandeklub

– kun en kvindelig spidskandidat

VALG: Ved kommunalvalget i Hvidovre i 2025 bliver det svært at finde kvinder blandt partiernes frontfigurer.

Ud af 11 opstillede spidskandidater er kun én kvinde. Resten, ti mænd, står klar til at tage kampen om magten i kommunen.

Den eneste kvindelige spidskandidat er Karin Kofod fra Enhedslisten. Hun står dermed alene som kvindelig frontfigur i kampen om at repræsentere halvdelen af vælgerne i et felt domineret af mænd.

Ved valget i 2021 så billedet anderledes ud. Dengang stillede fem kvinder op som spidskandidater ud af 13 partier.

Siden er de næsten alle forsvundet fra frontlinjen: Helle Adelborg (S) tidl. borgmester og spidskandidat (stiller op), Kristina Young (Hvidovrelisten) stiller ikke op igen, Susanne Leth (B) stiller ikke op igen og Charlotte Munch (V/Æ) er rykket ind i Folketinget (Alle fire er blevet afløst af mænd).

En kønsskæv kommune

I alt stiller 87 kandidater op til valget i Hvidovre i år, heraf er 58 mænd (66,6 procent) og 29 kvinder (33,3 procent), hvilke er under landsgennemsnittet.

Kun to partier – Enhedslisten og Hvidovrelisten – har flere kvinder end mænd blandt deres opstillede. Hos SF er kønsfordelingen 60/40, mens Socialdemokratiet har 75 procent mænd på sin liste. I den modsatte ende står Moderaterne og Danmarksdemokraterne, hvor ikke én eneste kvinde stiller op.

 

 

 

 

red
menu
menu