Majken Larsen modtog Ulsingprisen

Majken Larsen modtog Ulsingprisen

– for sit store arbejde for de fordrevne ukrainere i Hvidovre. Flere genvalg ved SF Hvidovres generalforsamling

Ved SF Hvidovres generalforsamling i søndags modtog Maiken Larsen, formand for Ukraineforeningen ”Ulsingprisen 2024”, som uddeles hvert år af SF Hvidovre til en person, der har ydet en ekstraordinær indsats for fritidsområdet i Hvidovre.

Ved generalforsamlingen mødtes de mange SF’ere til en drøftelse om året, der er gået og året der kommer. Med en forsamling bestående af pædagogen, elektrikeren, den studerende, pensionisten og alle de andre medlemmer, der mødes i et meningsfuldt fællesskab, er der meget at se frem til.

Både organisatoriske og politiske forhold blev drøftet, og der mødtes stor opbakning til både bestyrelsen og de fire kommunalpolitikere.

På valg til bestyrelsen var næstforperson, kasserer og menigt medlem. Genvalgt som næstforkvinde blev Maria Avnskjold, og genvalgt blev Tomislav Sørensen som menigt medlem. Pernille Hermansen genopstillede ikke som kasserer efter 6 års flot arbejde. I stedet træder Mikkel Øbro til. Derved består SF Hvidovre 2024 bestyrelsen af forkvinde Sofie Villadsen, næstforkvinde Maria Avnskjold, kasserer Mikkel Øbro og menige medlemmer Thomas Møller og Tomislav Sørensen.

Modtager af Ulsingpris

Maiken Larsen, formand for Ukraineforeningen modtager Ulsingprisen 2024, som uddeles hvert år af SF Hvidovre til en person, der har ydet en ekstraordinær indsats for fritidsområdet i Hvidovre. Prisen blev overrakt af borgmester Anders Wolf og mangeårigt medlem af kommunalbestyrelsen Niels Ulsing.

Foruden overlevering af prisen var det ukrainske børnekor Free Sky inviteret til at synge, hvilket var meget smukt og fik tårerne til at trille hos tilhørerne. Free Sky er stiftet af Maiken Larsen for at skabe gode fællesskaber hos børnene.

Prisen er indstiftet af SF Hvidovre i 2021. Baggrunden for prisen er at hædre og anerkende de mennesker, der yder noget helt specielt for kultur- og fritidslivet i Hvidovre.

Prisen bærer Niels Ulsings navn fordi, Niels i sine ikke færre end 40 år som medlem af Hvidovre Kommunalbestyrelse især har lagt sin energi og engagement i netop kultur- og fritidslivet. Af de 40 år i kommunalbestyrelsen er det blevet til 20 år som medlem af kultur- og fritidsudvalget heraf de fire som formand for udvalget

Indstilling til Ulsing-prisen 2024

SF Hvidovre har i år valgt at indstille Maiken Larsen til Ulsing-prisen.

Mere end 300 ukrainske flygtninge har fået husly og et liv hos os i Hvidovre. Men liv er ikke bare et tag over hovedet og mad i maven. Liv er også fritidsaktiviteter, kultur og en ven. Den ven har Maiken nu været for ukrainerne i mere end to år.

Maiken er med til at fremkalde et lille glimt og glæden i øjnene på børnene, kvinderne og de unge mennesker som Maiken hver eneste uge laver aktiviteter med, så ved man at hun er helt afgørende for deres liv.

Donation til en forening i Hvidovre

Med prisen hører også en økonomisk donation, som modtageren kan donere til en lokal forening i Hvidovre helt efter prismodtageren eget ønske. Donationens størrelse afgøres hvert år af SF Hvidovres stemmetal ved det senest afholdte kommunalvalg. Donationen er en krone pr. stemme.

Ved kommunalvalget i 2021 fik SF 3.800 stemmer i Hvidovre. Maiken kan altså donere i alt 3.800 kroner til en forening i Hvidovre efter hendes eget valg.

– Pengene går til foreningen Free Sky, som er en forening jeg stiftede for at kunne lave aktiviteter for primært de ukrainske børn, og for at hjælpe særligt de mest sårbare og dem med de største traumer. Med denne donation forventer jeg, at kunne lave en aktivitet eller give en oplevelse til børnene i deres sommerferie. Jeg oplever ofte, at mange af børnene, ikke får oplevelser og mest bare går rundt om dem selv i ferier, weekends mm. Sidste dommer tog jeg tre piger med på tur, vi fik skudt huller i deres ører og tog på McDonalds. Det var den bedste dag i deres sommer sagde de. Små oplevelser kan give dem et pusterum væk fra den afsavn og sorg de befinder sig i, og den krig som de hele tiden bliver mindet om, siger Majken Larsen.

– Med 3.800 kr. kan jeg komme langt men for endnu mere kan jeg hjælpe endnu flere til en god oplevelse i sommerferien. Man kan hjælpe ved at MobilePay til foreningen Free Sky på 633 919, slutter prismodtageren.

– Tak til Maiken Larsen og stort tillykke med prisen, lyder det fra SF Hvidovre.

Foto: Det ukrainske børnekor Free Sky sang ved SF Hvidovres generalforsamling og Majken Larsen modtog årets Ulsing Pri.