Markedsdagen er ikke kun boder, gøgl og fadøl

 Markedsdagen er ikke kun boder, gøgl og fadøl

HIF's Gamle Kæmper afholder igen markedsdag på lørdag foran rådhuset

Kæmpernes Markedsdag er et traditionelt marked, iblandet politiske boder hvor der er mulighed for at møde vore lokale politikere og få en snak og diskussion.

Ofte lykkes det vore lokale politikere at lokke regions- eller landspolitikere til markedet, og således også på lørdag den 10. juni kl. 10-13 foran rådhuset.

Konservativt regionsmedlem

Denne gang får de Konservative, besøg af regionsrådsmedlem Dorte Vilhelmsen. Dorte har tidligere haft klinik som zoneterapeut på Hvidovrevej. Dorte sidder i social og psykiatriudvalget i region hovedstaden. Hun brænder for emnet både psykiatrien og social og sundheds politikken. Det var hendes erfaringer som mor til en dreng, der er udfordret med autisme og det var kampen for ham og for det gode liv trods autisme, der fik hende ind i politik.

De konservative byder samtidigt på et krus nylavet appelsin juice. Der er selvfølgelig også muligheder for at møde konservative medlemmer af Hvidovres kommunalbestyrelse.

SF sætter fokus på transport

- Vi skal have metroen til Hvidovre, og vi skal have overdækket Amagermotorvejen. Og netop det, er to meget vigtige mærkesager for SF Hvidovre, og er derfor noget, vi vedholdende arbejder for bliver en realitet. Derfor glæder vi os til endnu engang at deltage i De Gamle Kæmpers markedsdag på lørdag den 10. juni foran Rådhuset, hvor temaet bliver transport, metro og overdækning, siger Maria Avnskjold fra SF.

- Vi har inviteret SF transportordfører Sofie Lippert, som står til rådighed for input og en god snak sammen med resten af SF Hvidovre. Så kom forbi til en hyggelig snak, hør om status på de to projekter og mød dine lokale SFere. Vi står klar med quiz, god stemning og vigtig politik. Vi håber at se dig...