Massakren på Vestvolden

Massakren på Vestvolden

Dem der har været involveret burde skamme sig, skriver FLEMMING PETERSEN

LÆSERBREV: Volden fremstår nu koparret af ikke-fjernede stød, og med et grøftesystem, der oprindeligt har været stramt, men som gennem årtiers misligholdelse nu er næsten væk. Det oprindelige omrids af volden, som det sandsynligvis har været hensigten at eksponere, er næsten overalt ødelæggende sløret af type 1, 2 og 3 magasiner opført i efterkrigstiden. Og i de nuværende urolige tider er det næppe muligt, at få tilladelse til at fjerne disse.

Den skov, der nu er fjernet, var gavnlig for klimaet, men skabte også ro, såvel for sjælen som fysisk akustisk.

Skam få dem, der har været involveret i overgrebet:

Idemagerne, der ikke har overvejet, hvordan mere end 100 år har ændret topografien i området

Projektmagerne hvis utilladeligt manglende research burde have påpeget de nye magasiners ødelæggende indflydelse på at opnå en eksponering af den oprindelige vold, og som ikke har detailberegnet den akustiske forringelse, som projektet har medført

Donatorerne, der ikke har gennemtænkt, hvad de har ydet penge til

Myndighederne, der har givet tilladelse til dette makværk; enten har de ikke passet deres arbejde, eller også er de inkompetente.

For at mildne på denne øjebæ, bør alle stød fjernes. Hvis misforstået hensyn til betonen bruges som undskyldning for ikke at gøre det, må de fjernes ved fræsning til et stykke under jordniveau. Og så burde grøftesystemet renoveres på en faglig forsvarlig måde.

Det bedste, der herudover kan gøres for at rette op på udåden, må være at tilplante igen snarest muligt. I løbet af 20 – 30 år vil volden kunne se fornuftig ud igen.

Lad os håbe, at vi ikke kommer til at opleve en tilsvarende massakre igen.

Med venlig hilsen

Flemming Petersen

Vestre Strandvej 58