Matti Olsen på plads

Matti Olsen på plads

Fodbold: Hvidovre Fodbold kan præsentere endnu en forlængelse til den trup der møder ind den 19. juni. Det fortæller Sportschef Peter Lassen som netop er blevet enig med forsvars spilleren Matti Olsen.

-Han har jo efterhånden været med i en fodboldmenneskealder hos os, selvom han kun er 28 år gammel. Matti har bare vist et rigtigt højt niveau igennem alle årene og har også været en af de sikre på holdkortet i denne sæson. Han er aldrig skadet og spiller med et højt bundniveau, fortæller Peter Lassen.

Matti Olsen er en af de spillere, som har arbejdet ved siden af fodbolden, men kommer nu til at indgå i fuldtidssetupet efter sommerpausen, og sportschefen glæder sig over, at enderne kunne mødes.

 

-Det har jo været skide svært med nogle af de her drenge, som har arbejde ved siden af, og få det hele til at lykkes med det ene og det andet. Derfor er jeg også glad for, at vi har kunnet blive enige med endnu en kulturbærer i Matti Olsen. Det viser bare, hvor meget folk gerne vil være i vores lille klub, og det er jeg sgu stolt af, slutter Peter Lassen.

Matti Olsen er noteret for 169 kampe og går i gang med sin 6. sæson i klubben.