Medalje-succes i Aalborg

 Medalje-succes i Aalborg

Hvidovre-svømmere i 18 finaler, og fik fem medaljer

SVØMNING: Hvidovre Svømmeklub er ikke forvænt med det store medaljeindhug ved mesterskaberne, men ved DM-ugen i Aalborg lykkedes det at hente hele fem medaljer og 18 finaler med sig hjem fra denne weekend.

Bedst gik det for Lærke Dann Nielsen og Lukas Holst der vandt to medaljer. Lærke vandt to sølv og Lukas to bronze i ungdomsgruppen.

Også Fredderike Mertins vandt metal igen, og har nu vundet medalje tre langbane DM i streg. Denne gang fik hun en sølvmedalje efter MK31’s Josefine B Pedersen.

Alle på holdet fik denne gang svømmefinale, hvilket viser at holdet har en stor bredde.

DM Junior

Trods de fine resultater, kan svømmeklubben ikke rigtigt holde sommerferie endnu. Næste weekend bliver der svømmet DM for junior-svømmere i Gladsaxe, og her skal det blive spændende at se, om klubbens junior-svømmere kan gøre det lige så godt som seniorerne.