Midsommerfest i Stationsbyen på lørdag

 Midsommerfest i Stationsbyen på lørdag

- med bl.a. fakkeltog, live musik og bål

I Avedøre Stationsby tager man forskud på Skt.Hans-fejringen, idet man allerede på lørdag den 17. juni fra kl. 18.00 til 23.00 inviterer til på årets midsommerfest i Byparken for hele familien

Aftenens program byder bl.a. fra kl. 18.00-20.00 på live musik fra "Greastest Hit".

Kl. 20.15 er der det traditionsrige FAKKELOPTOG fra Folkets Plads til Byparken. Her kan man møde op kl. 20 på Folkets Plads og få udleveret en fakkel til såvel voksne som børn. Det er gratis og det er Hvidovre Marchforening der arrangerer.

Kl. 20.40 tændes bålet og kl. 20.45 der er båltale ved formand for Kultur- og fritidsudvalget Kenneth Bak.

Kl. 21 til ca. 23 går det populære band ""ShubiforSjov" på scenen.

Shubiforsjov er Danmarks ultimative Shu-bi-dua hyldestband: Med en stemme, der lyder fuldstændig som Michael Bundesen, står Claus Pedersen i front godt bakket op af 5 toptunede musikere. Med stor dedikation er Sjubiforsjov gået til opgaven om at hylde Danmarks nationalorkester Shu-bi-dua eller i folkemunde: Shubberne. Når Shubiforsjov indtager scenen er der dømt fest og fællessang. Her er alle de største hits som Den røde tråd, Kære Lone, Tryk på, Fed Rock, Vuffelivov, Familien kom til kaffe, Nam Nam, Står på en alpetop, Sexchikane, Folkevognen, Askepot, We Wanna Be Free, McArine, Danmark osv. Sange som i den grad forener publikum i en fest, hvor alle skråler med og for en tid glemmer alt om sure pligter, klimaforandringer og vasketøj.

Børnene kan helt fra kl. 18.00 til kl. 23.00 hygge sig med popcorn og have det sjovt på DUI Leg og Virke Avedøres hoppeborg.

Midsommerfesten arrangeres af Kulturtoget/Fritidsbutikken sammen med lokale klubber, og det er finansieret af Avedøre Boligselskabs midler, men alle er meget velkomne til at være med!.