MILJØ OG KLIMA

MILJØ OG KLIMA

Er vi for rundhåndede med nedrivnings­tilladelser i Hvidovre? skriver KARIN KOFOD

LÆSERDEBAT: Gives tilladelserne efter det belgiske kørekortprincip: hvis du har råd til en bil, har du også ret til et kørekort?

Har du råd til en grund i Hvidovre, har du også ret til at nedrive huset og bygge et nyt, betonelementhus, på grænsen af bebyggelsesprocenten, eller endog lidt over!

Hvidovre bør have en restriktiv politik på dette område, både når det gælder brugbare bygninger, måske endda bevaringsværdige og når det gælder parcelhuse.

Alt for mange gedigne, velisolerede murstenshuse sendes til skærver, blot fordi en pseudorig ønsker sig et 30 m2 køkken-alrum

Vi bør i forbindelse med nedrivningstilladelser, for det kan være i orden, jeg ser også huse, hvor det er den eneste ordentlige løsning er, at starte forfra, vi bør stille krav om genindvinding af gedigne byggematerialer, mursten, vinduer og døre, tagdækning, sanitet m.m. og det skal selvfølgelig være kendte omkostninger, når man står i købssituationen på lige fod med ejendomsskat, rentesatser, parkeringsregler og lignende.

For lige meget, hvor miljørigtig Aalborg Portland forsøger at komme til at se ud, så er produktion af beton og nybyggeri en af de største CO2 – syndere i dag.

Og med denne miljøsvada opfordrer Enhedslisten til langt større nænsomhed over for miljøet og vores existerende bygningsmasse, god kommunal vejledning om, hvad man kan gøre for sin bolig, f.ex. energirenovering, om- og tilbygningsmuligheder, konkret vejledning om CO2  belastning.

I samme ombæring skulle vi måske genbesøge Idræts­visionen med miljøbrillerne på, for vi skal jo både skaffe gode faciliteter, men da også sikrer, at vores børn og børnebørn kan komme til at bruge samme faciliteter i et klima, hvor kloden stadig er et levested også for lavtliggende habitater som Hvidovre!

Karin Kofod

Enhedslisten Hvidovre

 

menu
menu