(Mine) 75 år med kvindelige præster

(Mine) 75 år med kvindelige præster

Foredrag med Birthe Rønn Hornbech, forfatter og tidligere minister

På mandag den 2. oktober kl. 13.30-15.30 bydes der på et spændende foredrag i Sognegården ved Hvidovre Kirke med Birthe Rønn Hornbech

Birthe Rønn Hornbech husker personligt balladen om de første kvindelige præster. I barndomshjemmet gik bølgerne højt, og hendes egen far var en af de mere end 500 præster, der underskrev en resolution imod kvindelige præster. Resolutionen blev af mange opfattet som en trussel om, at præsterne ville frasige sig kjole og krave, hvis kvinder fik adgang til præsteembedet. Dog: Kvinderne kom og mændene blev.

Den 2. oktober fortæller den tidligere kirkeminister og mangeårige formand for Folketingets kirkeudvalg historien om de første 75 år med kvindelige præster.. Foredraget er krydret med personlige anekdoter og skarpe meninger om den aktuelle modstand mod kvindelige præster.

Birthe Rønn Hornbech hylder de første kvinder, der tog kampen for at trampe nye stier for kvinderne også i Folkekirken. 25 år efter at Folketinget omsider gav kvinder adgang til at iføre sig præstekjole, måtte præstedatteren selv kæmpe for at kunne iføre sig politiuniform og blev i 1973 den første kvinde i politiuniform.

 

red