Når SF fører værdipolitik

 Når SF fører værdipolitik

SF vælger at skubbe det pædagogiske personale og børnefamilierne foran sig for at vise sin uenighed med landets regering, skriver CHRISTIAN JANFELT:

LÆSERBREV: SF har i hele tre læserbreve i Hvidovre Avis forsøgt at forklare fornuften i at sende børnene i Hvidovre hjem fra skole på en fredag lige efter halvanden uges påskeferie og lige inden Kr. Himmelfarts-ferien, mens deres forældre passer arbejde. Forklaringerne har været flere, og den mest ærlige kom nok fra Sofie Villadsen, som skrev, at ”det vi kan gøre af modstand og vise vores uenighed [med regeringen], er at give vores skolebørn fri netop den dag”, hvorefter hun gav sig hen i en hyldest til værdipolitik. Måske man skulle gøre sig den umage at høre SFO-pædagogerne til, hvilken forskel det gør for dem at passe en større flok hjemsendte skolebørn en hverdag i april eller maj i forhold til en dag op til jul, hvor flere familier nok ville vælge at holde børnene hjemme? I stedet vælger SF at skubbe det pædagogiske personale og børnefamilierne foran sig for at vise sin uenighed med landets regering.

SFs pludselige fokus på værdipolitik – en politisk tilgang som ellers dyrkes mest på højrefløjen – kan skyldes, at det de sidste to år har stået sløjt til med resultaterne på den økonomiske politik, velfærden og kulturen. De fleste må anerkende, at det seneste budget ikke ville have været nemt, uanset hvilke partier som havde haft ansvaret. Men allerede forrige år, som ikke var noget usædvanligt budgetår, nåede det nye flertal at skabe helt unødvendig panik i bestyrelserne i de selvejende institutioner, som pludselig skulle afgive høringssvar under trusler om overtagelse fra kommunen (uden helt at komme ind på hvordan det skulle kunne lade sig gøre i praksis) sammen med andre spareforslag af hidtil uset karakter. Det var i øvrigt kort tid efter at det omfattende sparekatalog blev præsenteret, at SF og resten af flertallet alligevel fandt plads i budgettet til skattelettelser. Var det mon evnen til at navigere et kommunalbudget, som svigtede, eller var det som sædvanlig også bare regeringens skyld?

Det er ironisk, at det netop er sager om børnene i Hvidovre, som får en til at spørge, om der også efter Niels Ulsings udtræden af kommunalbestyrelsen er en voksen til stede i SF. Marie-Louise Jørgensen fortæller i forrige uges indlæg ganske åbent om borgmesterposten, at ”Hvis der er et flertal bag os, peger vi naturligvis på os selv”, fuldstændig uden at forholde sig til, hvilken politik dette flertal kan blive enige om at føre. Det er da tankevækkende, at Niels Ulsing, selv i en periode som eneste SF’er i en kommunalbestyrelse uden rødt flertal fik gennemført mere SF-politik end den nuværende SF-gruppe på fire medlemmer, inkl. en borgmester, har formået, endda mens der har været et rødt flertal i kommunalbestyrelsen. Men han var selvfølgelig heller ikke gået så hårdt efter borgmesterposten, at han var blevet nødt til at koordinere sin politik med Danmarksdemokraterne og den øvrige højrefløj i kommunalbestyrelsen. De blå partier har med stor dygtighed brugt de unge SF’eres interesse i borgmester- og udvalgsformandsposter til at få gennemført blå politik (herunder skattelettelser), men det er uklart, hvad SFs vælgere indtil nu har fået ud af at have en SF-borgmester.

Kære SF i Hvidovre: I stedet for sammen med højrefløjen at føre værdipolitik og bruge Hvidovres børnefamilier og SFO-pædagoger i jeres protest over regeringen, kunne I så ikke fortælle, hvad I har fået ud af de seneste to år, og hvad I gerne vil opnå i resten af valgperioden? Vil det også i næste valgperiode være jeres intention som et mindre parti i en fortrinsvis blå konstituering at gå efter borgmesterposten, uanset hvilken politik I ender med at skulle føre? Eller kunne I efter et valg måske være klar til at lægge de personlige ambitioner til side til fordel for en mere ambitiøs politik end jeres nuværende såkaldte værdipolitik?

Christian Janfelt