Når uddannelse bliver en lukket dør

KOMMENTAR: Mandag formiddag besøgte børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye TEC Hvidovre. Besøget var ikke bare en ministeriel tur i marken – det er et opgør med et system, der svigter nogle af vores engagerede unge.

På TEC Hvidovre står de over for et paradoks: Skolen oplever en markant stigning i antallet af ansøgere, men må afvise flere hundrede årligt, fordi de ikke kan garantere en læreplads. Elever, der har gjort alt, hvad samfundet har bedt dem om – taget en uddannelse – står pludselig med en uddannelse, der ikke fører dem videre. De ender i skoleoplæring, mens virksomhederne samtidig klager over mangel på arbejdskraft.

Ministeren er frustreret, og med god grund. Det er ikke bare et logistisk problem; det er et spørgsmål om retfærdighed. For der er en ubehagelig tendens: Elever med anden etnisk baggrund har sværere ved at få en læreplads. Det bekræfter både skolen og Institut for Menneskerettigheder. Det er ikke acceptabelt, at navnet på ens ansøgning kan afgøre ens fremtid.

TEC Hvidovre er ikke alene om udfordringen. På landsplan er der utallige unge, der står i kø for at komme i gang med deres karriere, men som mødes af lukkede døre. Ministeren sætter derfor fokus på problemet og giver virksomhederne en løftet pegefinger: I kan ikke på den ene side sige, at der mangler hænder, og på den anden side lade eleverne stå udenfor.

Det er på tide, at vi som samfund stiller os selv det ubehagelige spørgsmål: Hvad siger det om os, når vi ikke kan give alle unge de samme muligheder? Og hvad koster det os på langt sigt, hvis vi lader talent og potentiale gå til spilde?