NÅR MANGFOLDIGHED STYRKER DANSK KULTUR – IKKE TRUER DEN
STEEN O. LARSEN med en replik til Mikkel Dencker:
LÆSERDEBAT: Mikkel Dencker (DF) kritiserer, at Hvidovre Ungdomsskole markerer ramadanen flere gange end julen.
Men hvorfor se det som et problem, når det i virkeligheden handler om at give unge indsigt i det samfund, de lever i?
Hvidovre er en mangfoldig kommune, og det er en styrke. At eleverne lærer om ramadanen betyder ikke, at julen glemmes – det betyder, at vi lærer hinanden bedre at kende. Det er netop sådan, vi skaber sammenhængskraft og respekt på tværs af forskelle.
Og i øvrigt: Den danske jul, som mange taler om som “vores egen”, er i sig selv fuld af lånte traditioner. Juletræet kom fra Tyskland, julemanden fra USA, og risalamanden har franske rødder. Dansk kultur har altid udviklet sig ved at tage det bedste fra andre og gøre det til sit eget. Når ungdomsskolen markerer ramadanen, viser den ikke manglende respekt for danske værdier – den viser nysgerrighed, åbenhed og fællesskab. Det er præcis de værdier, Hvidovre burde stå for.
Med venlig hilsen
Steen O Larsen
