Naturmaler med mobilen i hånden

Naturmaler med mobilen i hånden

Naturmaler med mobilen i hånden

Ny udstilling hos Hvidovre KUNST med den 71-årige maler Susanne Baumann, som finder sine motiver på gåture i naturen med sin mobiltelefon.

Hvidovre KUNST har valgt at lade Susanne Baumann udstille sine malerier i cafeen og forhallen på Hvidovre Biblioteket i august måned, og der er gratis adgang. Susanne Bauman bor i Glostrup og har malet både i de unge og i de senere år. Hun er selvlært og har sin helt egen stil.

– Jeg elsker at gå i naturen og har altid min mobil med. Så tager jeg billeder af træer, blomster og ting, jeg ser på vejen. Når jeg kommer hjem, bliver de udgangspunkt for mine malerier...

Susanne Bauman har især øje for de forandringer, der sker i naturen hen over året.

– Jeg lægger mærke til, når træerne ændrer former og farver, når blomsterne åbner sig og visner, og jeg elsker at komme tæt på. Det bruger jeg også telefonen til...

Det er ikke kun i skoven, Susanne Baumann finder inspiration – i hendes rækkehushave vrimler det med motiver i bede og buske. Også landskaber fra rejser til f.eks. Færøerne finder også vej til lærrederne.

På udstillingen på Hvidovre Bibliotek, der løber frem til 3. september, udstiller Susanne Baumann blandt andet farvestrålende malerier af blomster, træstammer, landskaber og en hel serie med sommerfugle.