Nu kan du brevstemme
Folketingsvalg 24. marts
NYHEDER: Statsminister Mette Frederiksen (S) udskrev i torsdags officielt folketingsvalg, og danskerne – heriblandt Hvidovres borgere – skal til valgurnerne tirsdag den 24. marts 2026.
Man kan brevstemme til Folketingsvalget frem til fredag den 20. marts kl. 16. Brevstemme kan afgives på alle landets brevstemmesteder uafhængigt af din bopæl. I Hvidovre sker det ved personligt fremmøde i Borgerservice på rådhuset.Borgerservice har åbent for brevstemmer til og med fredag den 20. marts:
Mandag–onsdag kl. 10-14.30, torsdag kl. 13-17.30, fredag kl. 10-13.30, lørdag kl. 10-12 samt fredag den 20. marts kl. 9-16.
Alle kan møde op uden tidsbestilling, men hvis man vil undgå ventetid, kan man med fordel bestille tid i forvejen på hvidovre.dk. Hvis man ønsker at stemme personligt, er kandidatlisten tilgængelig fra mandag den 16. marts.
Husk at medbringe legitimation, f.eks. sundhedskort, kørekort eller pas.
red
