Nu kunstudstilling med internationale kunstnere

Nu kunstudstilling med internationale kunstnere

Alle velkomne til fernisering på lørdag eftermiddag på Hovedbiblioteket

Hvidovre Kunstforening, der har skiftet navn til "Hvidovre KUNST" indbyder nu til det nok hidtil største arrangement med fernisering på Hovedbiblioteket på lørdag den 6. maj fra kl. 14.00 til 16:00.

Der er tale om en omfattende udstilling med billedkunstneren Mætte My Stik, samt ikke færre end fem internationale kunstnere fra gruppen VERKET, og udstillingen løber fra den 6. maj og frem til 21. juni 2023.

- Ferniseringen på lørdag er gratis og alle er velkomne, og man kan købe kaffe/the med kage og drikkevarer til rimelige priser, oplyser foreningens kasserer Lene Andersen. - Denne gang skal man sætte rigtig god tid af til at se de mange værker af de seks udstillende kunstnere.

Udstillingen er både i bibliotekets galleri, i forhallen ind til biblioteket og i bibliotekets café. Efter formandens åbning kl. 14.00, vil kunstnerne fortælle om sig selv og deres kunst, ligesom de besøgende får mulighed til at snakke med kunstnerne. Medlemmerne skal senere stemme på de kunstværker foreningen skal købe.

De udstillende kunstnere er:

Mætte My Stik: Mættes kunst er sjov, forunderligt og til tider skræmmende.

Fra Verket udstiller: Adam A. Bengtsson, Sverige: Billedkunst på ”ethvert materiale”, Olie/Akryl, - Carsten Fun Jensen, Danmark: Billedhugger Bronze/Marmor/Granit/Keramik nonfigurative skulpturer med bløde former, - Kaare Nielsen, Danmark: Billedkunst med fokus på elementer i landskabet og deres indbyrdes relationer, - Simon Fellah: Billedkunst, Akryl/Tegning​ – arbejder med menneskets indre tilstand som omdrejningspunkt, og Steen Dennung, Danmark: Sølvsmed – inspireret af naturens former.