Nytår med dårlig ishockey-start

Nytår med dårlig ishockey-start

Skuffende 7-4 nederlag mod Gladsaxe

ISHOCKEY: Efter et ellers rigtig godt 2023, sluttede Hvidovres herrehold skidt af med to nederlag til Rødovre i divisionens grundspil. Desværre blev starten på 2024 heller ikke for god, da man i weekenden tabte til Gladsaxe.

Hvidovre kom ellers fint fra start, da Marcus Gregersen efter fire minutter bragte hjemmeholdet på 1-0, men to efterfølgende mål fra gæsterne vendte op og ned på tingene. Alexander Borup fik midtvejs i første periode bragt balance i regnskabet, da han udlignede til 2-2, men igen fik Gladsaxe svaret igen og bragte sig foran 3-2, der holdt perioden ud.

I kampens anden periode lykkedes det ikke Hvidovre at komme på tavlen, til gengæld fik gæsterne pucken i nettet to gange og var dermed foran 5-2 ved pausen.

I kampens tredje periode var Hvidovre aldrig tæt på et comeback i opgøret. Emil Møller Rasmussen og Karl Andersen fik dog pyntet på resultatet med scoringer til 3-6 og 4-6 inden Gladsaxe til slut fik lukket opgøret til slutresultatet 7-4.

Hvidovre spiller næste hjemmekamp tirsdag kl. 19.40 mod Rungsted.

 

ka-ma