Oprykning til HIF-damerne

Oprykning til HIF-damerne

En 4-3 sejr og tilbage til Kbh.serien

FODBOLD: Med samme sejrscifre som U21-holdet 4-3, sikrede HIF’s damer sig oprykning til Kbh.serien i søndags, hvor modstanderen var Viktoria. Målscorere var Mie Marott, Sophia Malling, Mie Marott og Lise Frem Wolstrup.

Klubbens damesenior har igennem de sidste sæsoner, været igennem en god udvikling.

For år tilbage stod de fleste som 7/8 mands hold med en usikker fremtid i møde som 11 mands hold. Det daværende damesenior spillede i Kbh.serien, men mange spillere forlod klubben midt i sæsonen. Holdet samlede det op, og spillede resten af sæsonen i KS, men led nogle voldsomme nederlag, og alligevel gik de på banen – gang på gang. De røg ned i serierne..

Træner vendte tilbage

Der har været en del udskiftning på træner-siden, de sidste par år. Og da damerne træner fra deres spæde ungdomsår, meldte sig retur på trænerdelen, begyndte der at ske noget. Mikael Andersen, kom med fornyet energi, og trænerglæde – og pigerne kunne lugte sejre.

Spillerne er en blanding af ”gamle” HIF’ere der aldrig har forladt klubben, oprykkede spillere, og ikke mindst spillere der er kommet til klubben på holdets gode ry. Det er ikke mindst sammenholdet og det sociale aspekt der er i højsædet hos holdet.

Søndagens sejr over rækkens nummer 3, gjorde at de allerede inden sidste runde kan se sig som oprykkere. Den sidste kamp er mod Nørrebro United, rækkens nummer 1, i Mimerparken lørdag den 28. oktober kl. 14.lotte

 

m