Påske på Cirkusmuseet

Påske på Cirkusmuseet

Cirkusartist for en dag, krea og cirkusjagt

ARRANGEMENT: Her i påsken er der lagt op til masser af hyggelige familieoplevelser på Cirkusmuseet, hvor både børn og voksne kan prøve kræfter med cirkus og slippe kreativiteten løs.

Cirkusartist for en dag

Der er også rig mulighed for selv at få sved på panden! Fra den 30. marts til den 1. april kl. 12.30-14.30 samt den 5. april kl. 10.30-12 kan børn og voksne lege cirkusartister til Cirkusleg. Her kan hele familien prøve alt fra trapez og jonglering til linedans og akrobatik i den store cirkussal.

Til Cirkusleg står museets egen artist klar med råd, vejledning og gode tips.

Cirkusjagt og leg

I udstillingen kan du gå på opdagelse blandt glitrende kostumer, mystiske rekvisitter og spændende historier fra cirkusverdenen, mens børnene kan tage på Cirkusjagt og være med til at fremtrylle en lille præmie. For de mindste vil museets legerum være et hit, hvor de kan optræde i den lille manege under diskokuglen, sælge billetter fra cirkuskiosken eller få læst højt af en af de mange cirkusbørnebøger.

Tag madpakken med og hyg på Kreaværkstedet

Caféområdet og gårdhaven er åbent for alle gæster, som er velkomne til at spise medbragte madpakker, og i museumsbutikken er der mulighed for at eller købe varme drikke, kolde forfriskninger, is og snacks. På Kreaværkstedet kan hele familien slippe fantasien løs og lave både påskepynt og cirkusinspirerede hatte. En hyggelig aktivitet, der er perfekt til en rolig pause mellem alle oplevelserne.

Museet holder også åbent den 2. og 6. april med Cirkusjagt og Kreaværksted. Man kan læse det fulde program og køb billetter på cirkusmuseet.dk    

           

 

red
menu
menu