Planerne forkastet
Lokalplan 155 ved Sv. Aagesens Alle stoppet efter politisk uenighed
NYHEDER: Kommunalbestyrelsen afviste tirsdag den endelige godkendelse af Lokalplan 155, som skulle omdanne to ejendomme på Svend Aagesens Alle til et blandet bolig- og kontorområde. Under høringen kom der 37 høringssvar, hvor borgerne især var bekymrede for støj, skygge og trafik.
Selvom administrationen foreslog 27 ændringer for at imødekomme kritikken, endte sagen med politisk uenighed. Et ændringsforslag fra Gruppe C blev forkastet med 16 stemmer imod og kun 5 for. Herefter valgte et flertal på 15 at forkaste hele lokalplanen.
Gruppe C og Æ udtrykte skuffelse og mente, at planen var en god og pragmatisk løsning, der kunne have gavnet både borgere og udvikler.
Forkastelsen betyder, at der nu skal udarbejdes en ny plan, hvis området skal udvikles.
red
