Point mod topholdet
Ser tilbage på en godkendt weekend
BILLARD: Frihedens Billard Klubs elitehold var på en vanskelig opgave i weekenden, hvor modstanderne var ligaens nummer to og de regerende danske mestre. Alligevel lykkedes det Hvidovre at tage point i begge opgør.
Lørdag gik turen til ligaens næstbedste hold, hvor man på forhånd vidste, at der skulle leveres præstationer på højt niveau. Det gjorde især Ole, som leverede en meget sikker sejr med et snit på hele 266. På det andet bord havde Frihedens muligheder, men kampen ville ikke falde ud til Hvidovres fordel, og her måtte holdet se sig slået.
Med to kampe tilbage var der dog stadig mulighed for at sikre et point, hvis én af de sidste opgør kunne vindes. Den chance blev udnyttet, da Erling vandt sin kamp og dermed sikrede Frihedens et vigtigt point i opgøret.
Søndag ventede endnu en stor udfordring, da de danske mestre fra Bristol Odense gæstede Friheden. Uden det store pres spillede hjemmeholdet frit og fik en flot start. Henning vandt sin kamp sikkert med et snit på 200, og på det andet bord lykkedes det Ole at lukke sin kamp med en flot serie, hvilket gav Frihedens en føring på 4-0.
I de sidste to kampe kom Frihedens fornuftigt fra start, men her viste gæsterne deres styrke og fik vendt opgøret. Trods det kunne Frihedens glæde sig over endnu et point.
Med to point mod ligaens nummer ét og to kan Frihedens elitehold se tilbage på en særdeles godkendt weekend.
spo
