Renoveringsplaner presser os foreninger unødigt

Renoveringsplaner presser os foreninger unødigt

METTE ELIASSON og MARIE KRABBE om udskydelse af Frydenhøjhallens renovering:

LÆSERDEBAT: Mens politikerne drøfter renoveringen af Frydenhøjhallen i en række udvalg, har de åbenbart glemt at spørge de lokale idrætsforeninger, om hvad lukningen af hallen betyder. Nu lader det til, at et flertal ønsker at udskyde åbningen af hallen til tidligst oktober 2025, selvom der ligger et fornuftigt alternativ, der gør det muligt at bruge hallen i hele den kommende sæson ved at udskyde renoveringen til sommeren 2026.

I Hvidovre Floorball Club og Hvidovre IF Håndbold, som er primære brugere af Frydenhøjhallen og Avedøre Idrætscenter, håber vi, at politikerne vil tage os alvorligt, når vi pointerer, at det vil være katastrofalt for foreningslivet med endnu en sæson, hvor Frydenhøjhallen er delvist lukket. 

I floorballklubben har i denne sæson mistet 20 timer haltid om ugen, da Frydenhøjhallen lukkede. Vi har måtte lukke hold for småbørn, vi har mistet medlemsgrupper, som ellers ikke er så foreningsaktive og vi frivillige har knoklet som gale for at drive en idrætsforening uden særlig meget haltid.

For håndbolden vil det betyde, at der skal afgives træningstider, hvor man i forvejen er presset på tider, hvor vi med et lille regnestykke i dag har ca. 4 min til rådighed pr. ungdomsmedlem i tiden kl. 16-20, så afgivelse af endnu mere tid vil have konsekvenser for klubben.

Idrætten i Hvidovre er i forvejen max presset på halkapacitet pga. manglende prioritering af nybyggeri og renovering. Lad os ikke gå en sæson i møde, som gør det endnu sværere at give borgerne i Hvidovre gode idrætsfællesskaber. Vælg den løsning, der tager hensyn til de frivillige foreninger!

 

Mvh.

Mette Eliasson, Hvidovre IF Håndbold og Marie Krabbe, Hvidovre Attack Floorball

menu
menu